ABC's Venner - en støtteforening for ungdommen i cykelklubben ABC København
EN HISTORISK GENNEMGANG
I ANLEDNING AF ABC's 125 JUBILÆUM
1974-1983
Sponsorpenge var blevet en betydelig del af klubbernes indtægtsgrundlag, det mærkede ABC også i 1970’erne. Efter to år med Kirk Elektric overtog Opel-Oluf Svendsen i 1971 sponsoratet. Også den aftale holdt kun to år, hvorefter Niels Baunsøe i forbindelse med klubbens 80 års fødselsdag meddelte, at han i årene 1974 og 1975 trådte ind som sponsor.
Efter klubskifte og pause vendte ”veteranen” Kjell Rodian tilbage til ABC og var i 1974 faktisk bedste ABC’er på eliteniveau. Han vandt DM sølv i 4 km indiv. forfølgelsesløb på bane, slået i finalen af den 12 år yngre Ivar Jakobsen. I Fredsløbet opnåede han en respektabel 21. plads i slutresultatet. I 1976 blev han professionel for at køre på vinterbanen i Forum, dog uden den store succes.
Ritter trak stadig overskrifter. Han tog igen til Mexico og to gange indenfor en uge slog han sin egen gamle timerekord med 48,873 km som det bedste resultat. Eddy Merckx’ rekord kunne han dog ikke slå. På Ordrupbanen trak en match mellem Ritter og Merckx i september 1974 tilskuere ”som i de gode gamle dage”. Og så var han den centrale figur, da 6-dagesløbene efter 13 års pause vendte tilbage til Danmark. Først i Herning og siden i Forum i København.
Da den permanente vinterbane i Forum åbnede i vinteren 1975-76 gav den også løbs- og træningsmuligheder for amatørerne, og det var der også flere ABC’ere, der benyttede sig af.
Blandt dem var Kim Refshammer, der sammen med vennen fra Roskilde, Kim G. Svendsen (der i 1976 rykkede fra Roskilde til ABC) i et par sæsoner dannede et ”amatørernes par nr. 7”.
5. maj 1973 flyttede ABC ind i nye lokaler på Voldparken 8 i Brønshøj/Husum. Lokalerne blev vores tilholdssted i over 40 år.
I 1975 køres det 25. og sidste Simperløb. I mange år bar ABC’s åbne løb navnet Kalundborgløbet. Det blev der lavet om på i 1951, da tøjfabrikant Einer Simper trådte ind som sponsor for klubbens åbne løb, et sponsorat der fortsatte i samfulde 25 år frem til 1975. Einer Simper var medlem og tidligere A-rytter i ABC, og begge hans sønner har kørt for klubben. Simperløbet betragtedes som en ”klassiker” i dansk cykelsport. Mange store navne har indtegnet sig på sejrslisten gennem årene: Hans E. Andresen (1952), Eluf Dalgaard (1957), Ole Pingel (1961, 1962 og 1963), Jørgen Emil Hansen (1966), Mogens Frey (1967 og 1973) og Niels Fredborg (1971). Kun to gange er det lykkedes klubbens egne ryttere at tage stikket hjem: Fritz Ravn i 1954 og Kjell Rodian i 1964.
Den sidste udgave af løbet vandtes af Lars Ericsson fra Trelleborg foran Willy Skibby og Flemming Wewer, Fritz Mogensen (søn af Carlo) blev bedste ABC’er som nr. 8.
I 1975 var ABC medarrangør, da der kørtes gadeløb i Kødbyen. Francesco Moser vandt foran Ole Ritter og ABC’s Flemming Hartz blev en flot nr. 4 som bedste amatør. Samme år blev Hartz nr. 3 i DM efter Jørgen Emil Hansen og Eigil Sørensen. Det var den første DM-medalje i elitens landevejsløb siden Ole Ritter i 1966.
Der var uro omkring formandsposten i disse år. Carlo Mogensen trak sig uventet tilbage i efteråret 1975 og Wilfred Andersen påtog sig nødtvungent at være ”fungerende formand” frem til en ekstraordinær generalforsamling i januar 1976. Men så overtog den tidligere A-rytter, 35-årige John Hamburger, sig posten og var formand frem til 1979.
Ved OL i 1976 i Montreal havde ABC to mand, Kim G. Svendsen og Kim Refshammer, på banens 4.000 meter hold. Holdet måtte nøjes med en 13. plads blandt de 17 startende hold, og måtte finde sig i at blive kaldt ”de uheldige helte” af bladet Cykle Sports redaktør. Til gengæld var de to Kim’er året efter med på det vindende hold ved DM 4.000 meter holdforfølgelsesløb.
ABC’s åbne løb havde i 1977 fået nyt sponsornavn og hed nu CfT-løbet. For ABC blev det et godt løb for klubbens egne ryttere: Bjørn Jacobsen vandt i A-klassen, Kim Refshammer vandt i B og Mogens Kjær vandt i C-klassen.
På generalforsamlingen trådte klubbens kasserer gennem 17 år, Henning Kjær Jørgensen, tilbage men var fortsat et meget synligt medlem af klubben. Som OB-rytter var han stadig den, der kørte flest præmier hjem til ABC…
Manden der overtog opgaven og arven som kasserer hed Erik Steen Jørgensen.
Med 6-dagesløbet i Milano i februar 1978 sluttede Ole Ritter sin enestående karriere, men også ham skulle man fortsat komme til at høre, også i ABC-regi.
Med en overraskende 2. plads efter i Stjerneløbet 1978 fik Brian Hetland noget af et gennembrud. Vinder af løbet blev ”Stjerneløbseksperten” Junker Jørgensen fra Roskilde.
I ABC CfT-løb samme år hed vinderen i Ungdom 2 Jens Veggerby.
En kreds af klubbens ældre medlemmer stiftede i efteråret foreningen ”ABC’s Venner” med Hans Jensen (Taxa-Hans) som formand og den tidligere A-rytter Georg Loch som næstformand og Wilfred Andersen som kasserer. Senere kom også Carlo Mogensen også ind arbejdet.
Da ABC i 1979 atter var i sponsorvanskeligheder, trådte Ole Ritter til og formidlede et sponsorship med Benotto-Cykler. Året efter overtog Everton Trading ved Bjarne Egedesø importen af Benotto og erklærede sig villig til at fortsætte samarbejdet med ABC. Det blev indledningen til et gyldent samarbejde gennem det næste tiår.
På generalforsamlingen i 1979 afløstes John Hamburger på formandsposten af Jørgen Jensen, der i flere år havde været en god arbejdskraft for ABC. Hambuger blev i klubarbejdet som træner for klubbens bedste ryttere.
Brian Hetland var ABCs bedste A-rytter i 1980 og han var stærkt inde i billedet til en plads på OL-holdet, men ved et etapeløb i Tyskland styrtede han og brækkede benet.
En anden god A-rytter havde ABC i Thorkil Jensen.
Frode Sørensen, indtil Ole Ritter dukkede op betragtet som ABC’s største navn gennem tiderne, døde 1. august 1980, blot 68 år gammel. Efter karrieren var han en periode træner i Sverige og arbejdede for cykelfabrikken Crescent.
På DCU’s kongres i januar 1981 valgtes Ole Ritter til UK-chef for de danske landevejsryttere. En UK-chef er på en udsat post og Oles år på posten gik heller ikke altid ganske stille af, hvilket ingen vel heller havde ventet.Man skulle have været godt naiv for at tro, at det ville gå helt stille for sig, og sådan gik det heller ikke. Men på den lange bane var samarbejdet en succes, og de fleste måtte medgive, at han var god til at finde de rigtige ryttere. At Ole og Jens Veggerby var klubkammerater kunne af og til give anledning til en kritik, der ikke altid var helt saglig. Men ordet ”Ritter-boys” hørtes ofte i krogene i landevejsmiljøet.
Den tidligere A-rytter Freddy Reimer overtog i 1982 rollen som træner for ABC’s ryttere, og hans bedste kort var fortsat Hetland og Veggerby, der jævnligt vandt løb i den hjemlige A-klasse og som også opnåede gode resultater i udlandet, Veggerby fortrinsvis i Italien. I 1983 var Jens tæt på den helt store triumf ved DM på Fyn. Løbet blev afgjort i en spurt i en mindre gruppe, og Roskildes Michael Marcussen var klart først over stregen. Men den store Mik-Mak forbrød sig i sejrsrusen imod reglementet og slap styret med hænderne i en brøkdel af et sekund, inden han havde passeret stregen. En protest kunne formentlig have givet Veggerby sejren og i ABC-lejren var meningerne delte. Men Jens valgte selv at lade være, og den beslutning kunne man kun respektere.
Samme Mik-Mak blev samme år, som nybagt verdensmester i pointsløb, en fornem vinder af ABC’s gadeløb i Brønshøj.
Veggerby var med på det danske VM-hold både i 1982 og 1983, og selv om han faktisk gjorde det ganske godt begge gange, måtte han og Ritter hver gang finde sig i antydninger om favorisering. Om det var medvirkende årsag til at Jens efter sæsonen 1983 valgte at skrive professionel kontrakt i Italien fra 1. januar – uagtet at han var kandidat til det danske OL-hold i 1984, skal være usagt. På DCU’s kongres i januar 1984 trak Ole Ritter sig fra UK-posten.
Også i 1983 klarede ABC’s ryttere sig godt ved løbene i Braunschweig i påsken og i pinsen, men alligevel var det dog lederen Wilfred Andersen, der fik det største bifald, da han blev hædret for sit 40. besøg i Braunschweig – 76 år gammel og som altid med høj cigarføring!