ABC’s bedste navne var nu Jørgen Frank Rasmussen og Fritz Ravn. De var faste folk i landsholdssammenhæng og de deltog et par gange med succes i etapeløbet Ægypten Rundt. I 1954 endte Fritz Ravn som nr. 5 og Jørgen Frank som nr. 6 sammenlagt og Jørgen Frank vandt en etape undervejs. Året efter gik det endnu bedre: Lyngbys Hans E. Andresen vandt løbet sammenlagt, Jørgen Frank blev nr. 4 og Fritz Ravn nr. 10. Til overflod vandt Fritz Ravn den sidste etape. Og i 1956 blev Fritz Ravn igen etapevinder.
I 1956 lykkedes det også Fritz Ravn for første gang siden 1938 atter at hente det danske mesterskab hjem til ABC. Han vandt overraskende en spurtsejr over så gode og hurtige folk som Palle Lykke og Eluf Dalgaard. Jørgen Frank blev nr. 6. Dermed var begge ABC’ere udtaget til VM, der dette år igen kørtes på dansk grund, denne gang i Ballerup – og i øvrigt i øsende regnvejr. Løbet blev ikke helt den succes, som man havde håbet på. Palle Lykke blev bedste dansker som nr. 4, danmarksmesteren Fritz Ravn måtte nøjes med en placering som nr. 40 og Jørgen Frank udgik.
I november 1956 valgte Fritz Ravn og Jørgen Frank Rasmussen at ”gå over” og blive professionelle, primært med henblik på at køre 6-dagesløb på vinterbanen i Forum. Om det var en god idé, kan man set i bakspejlet godt sætte et spørgsmålstegn ved. De var fremragende amatører og de havde også klaret sig ganske godt i amatørparløbene i Forum i de forudgående sæsoner, men springet op til det professionelle niveau var tilsyneladende for stort.
I sommeren 1957 forsøgte de sig sammen med bl.a. Hans E. Andresen i de professionelle landevejsløb sydpå. I Schweiz Rundt fuldførte Fritz Ravn som nr. 44.
I 1958 var Fritz Ravn sammen med Hans E. Andresen, Eluf Dalgaard og Kaj Allan Olsen til start i Tour de France på det internationale hold. Det blev en ny skuffelse for ABC’eren, der røg ud af løbet allerede på 1. etape. Han fik brud på stellet, og det internationale holds servicevogn stoppede ikke for at assistere ham. Dermed var karrieren slut og to gode ryttere var tabt for cykelsporten.
Et lyspunkt var det for ABC at man i 1957 fik den anden danske mester i juniorklassen, den klasse ABC havde kæmpet så hårdt for at få indført. Den første juniormester var Erik Jensen i 1956. I 1957 hed vinderen Henry Meyer og han vandt titlen i 30 km enkeltstart foran den senere professionelle vinterbanerytter Freddie Eugen og en anden ABC’er Ib Varbæk, der i øvrigt var mest vindende ABC-junior det år. Året efter i 1958 vandt Leo Johansen den tredje juniortitel i træk til ABC.
En ung mand på 16 år ved navn Ole Ritter dukkede op i ABC i 1958, men der gik et par år, før man for alvor lagde mærke til ham. Det store navn i ABC det år var Ib Varbæk, der kørte sig op i A-klassen i sin første sæson som senior og blev nr. 5 i DM. Allerede året efter fik han sit store gennembrud som dobbelt nordisk mester i holdløb (både for ungdom og for senior). Derudover satte han ny dansk rekord på 30 km på landevej med tiden 41 min. 28 sek. Han blev endog udtaget til VM-holdet, men måtte sende afbud p.g.a. sygdom.
Klubbens formand, Børge Jejlskov, døde pludseligt 4. juli 1959 af hjerteslag, blot 44 år gammel. Han havde haft posten i ti år efter legendariske Cornelius Andersen. Julius P. Jensen overtog midlertidigt formandsposten, men på generalforsamlingen året efter valgtes Carlo Mogensen som ny formand. Carlo havde en baggrund som A-rytter fra 1940 til 1952 bag sig, og han blev hurtigt en markant formand. To år forinden havde han åbnet Hamlet Cykler på Pile Allé, og cykelsporten havde dermed fået et nyt tempel. Man kan godt sige at Hamlet Cykler i nogen grad overtog den rolle, som cigarforretningen i Istedgade havde haft i en menneskealder…
Samtidig med Carlo kom også en anden ”tidligere” cykelrytter ind i bestyrelsen. Det var Henning Kjær Jørgensen, der blev valgt som kasserer, en post han varetog gennem mange år med stor flid og omhyggelighed. Og så var han i øvrigt overhovedet ikke ”tidligere”. Han blev ved med at cykle og i høj grad også med nummer på ryggen.
ABC fik tre nye A-ryttere i 1961. Det var Kjell Rodian, der året i forvejen var kommet til ABC fra KCK, John Hamburger og Ole Ritter. Alle tre var i høj grad med til at sætte præg på ABC i årene der kom. Men foreløbig var det Ib Varbæk, der var førstemand i hierarkiet. I et af amatørernes allerhårdeste etapeløb, Fredsløbet blev han nr. 12.
– Den mand ved ikke selv, hvor stærk han er!
Sådan lød ordene fra Mogens ”Jet” Nielsen, en af ”profeterne” nede i kælderen i templet på Pile Allé fredagen inden starten på landevejssæsonen 1962.
Manden han talte om, var Ole Ritter. Året forinden, i sin første sæson i A-klassen, havde han klaret sig pænt, uden at det var pralende. Men ”Jetter’en” troede på ham, og med rette.
1962 blev Ole Ritters store gennembrudssæson og han blev et navn som alle kendte og talte om.
14 gange var han først over målstregen i 1962, han blev danmarksmester og dobbelt sølvvinder ved VM i Italien. I det individuelle landevejsløb var han i mål ni sekunder efter italieneren Renato Bongioni, og i 100 km holdløb kørte han medaljen hjem sammen med Vagn Bangsborg, Mogens Tvilling og Ole Krøier.
Ritter-epoken var begyndt!
Samme år mistede ABC en af sine legendariske lederskikkelser, Cornelius Andersen, der døde 18. oktober efter længere tids sygdom. Året efter indstiftede Københavnsdistriktet et ”Cornelius Andersens Mindeløb” for sin gamle distriktsformand. Løbet var et holdløb for juniores, i erindring om at det var Cornelius Andersen, der i sin tid havde kæmpet en kamp for indførelsen af juniorklassen. Det første Mindeløb vandtes af Roskilde CR med navne som Junker Jørgensen, Reno B. Olsen og Erling J. Pedersen på holdet.
Det var ABC og Hamlet Cykler, der dominerede dansk landevejssport. En overgang var hele fire ABC’ere på unionens bruttohold: Ole Ritter, Kjell Rodian, Ib Varbæk og John Hamburger. Men Ritter var trumf, og det var også ham, der i Roskilde vandt den første ABC-sejr i Stjerneløb i 11 år – foran Kjell Rodian.
Men træerne får ikke lov til at vokse ind i himmelen. Ved NM i Finland brød jalousien mellem Ritter og hans holdkammerater ud i lys lue og Ritter splittede 100 km holdet. Karantæne og udelukkelse fra VM i Belgien blev resultatet. Til gengæld fik Kjell Rodian sin VM-debut og var med til at blive nr. fire i 100 km holdløb.