1930’erne blev sportsligt en storhedstid for ABC, som næppe er overgået siden. Også i 1950’erne og i ”Ole Ritter-perioden" i 1960’erne fejrede ABC store triumfer, men bredden var ikke så stor som i 1930’erne, hvor det udover individuelle sejre også blev til en række sejre i pokalløb og stafetløb etc.
ABC’s Frode Sørensen var det store navn i dansk landevejscykling i 1930’erne. I 1935 blev han dansk mester for tredje gang og han vandt titel nr. 4 og 5 i 1936 og 1938. Derudover vandt han Stjerneløbet 1934, Sjællandsløbet 1935 og 1938 og mange andre store sejre.
Internationalt gjorde han sig også gældende. I 1935 vandt han i Tjekkoslovakiet det 250 km lange løb Karlsbad – Prag, året forinden var han blevet nr. 2 i samme løb efter en anden dansker, Leo Nielsen, der det år kørte for Lyngby. I 1939 blev han nr. 2 i etapeløbet Berlin – København og to år tidligere, i 1937, var han tæt på at blive verdensmester, da mesterskabet kørtes i Danmark på en rute ved Fortunen, nord for København.
Kometen Werner Grundahl vandt i 1935 det historiske ”Bro-løb” fra Århus til København over den ny-indviede Lillebæltsbro. Hans amatørkarriere kulminerede, da han ved verdensmesterskabet i Belgien samme år vandt bronzemedalje efter et løb, hvor han havde været en af løbets dominerende ryttere.
Få måneder senere skrev han professionel kontrakt med vinterbanen i Forum og fik straks succes. I februar 1936 vandt han Københavns 3. 6-dagesløb med belgieren Billiet som makker. Tre år senere blev han med landsmanden Bjørn Stieler nr. 2 i det sidste 6-dagesløb inden krigen. Man kan sige, at Grundahl – Stieler var det første bud på et dansk ”par nr. 7”. Verdenskrigen stoppede i realiteten Grundahls karriere inden han for alvor havde fået udfoldet sit talent. Det professionelle VM på landevej i Bern i Schweiz 1936 kunne været blevet hans helt store internationale gennembrud. Han kom med i det rigtige udbrud sammen med den franske Tour de France-vinder Antonin Magne og kunne formentlig på sin spurthurtighed have vundet løbet. Men hans hjælpere svigtede ham, han fik ikke sin forplejningsslynge og gik ned med mavekrampe. Alligevel kørte han igennem på en 5. plads, mens Magne vandt løbet.
Endnu et nyt navn var Tage Møller, der i 1934 satte ny dansk rekord på 6 timer med 209,274 km. Også han var i ABC’s farver med til at sætte præg på dansk landevejssport i 1930’erne.
Også i bredden var ABC stor: I 1938 havde man 211 ryttere til start i klubbens indledningsløb og i løbet af sæsonen 310 ryttere med license. Det kunne ingen anden klub præstere tilsvarende. Og så bør det huskes, at det var ABC der i 1935, efter flere års kamp og indædt modstand fik indført juniorklassen i dansk cykelsport. Da ideen endelig blev realiseret, kunne alle se, at det var det helt rigtige – men det var ABC, der så det først.
Ved indgangen til 1940’erne blev ABC’s dominans dog knapt så stor som tidligere. Grundahl var tabt for sporten, og det var Frode Sørensen faktisk også, da han i 1941 blev professionel med henblik på at køre landevejsløb i Tyskland. Det blev en kortvarig ”fornøjelse” og han sluttede sin glorværdige karriere med et par upåagtede år i Ordrupbanens professionelle klasse.
Men der var dog stadig ABC’ere der forstod at bringe sig selv og klubbens i offentlighedens søgelys. For krigens skygge satte ABC’s temporytter Svend Christensen en række bemærkelsesværdige distancerekorder på bane og landevej. De fleste af rekorderne var faktisk også verdensrekorder, men fik desværre aldrig international anerkendelse, da UCI efter krigen sløjfede rekorder på landevej.
Men i Danmark stod rekorderne som en stor sportslig bedrift, der gjorde Svend Christensen ”verdensberømt” i hele Danmark og som i december 1942 indbragte ham BT’s guldmedalje for årets største danske sportspræstation.
Svend’s landevejsrekorder stod i 25 år og blev derefter slået af Hans Ewald Madsen, der også var ABC’er.
Svend Christensen blev senere bestyrelsesmedlem i ABC og var igennem en lang årrække en skattet næstformand.