SOMMERUDFLUGT

JÆGERSPRIS 2022

Fredag den 20. maj

Efter et par år uden sommerudflugt, på grund af Covid-19, var det atter blevet tid til at vende tilbage til "normalen" for Tirsdagsholdet og andre medlemmer af Vennerne.

Årets tur gik til Jægerspris, hvor vores formand lagde lokaliteter til, hvad der skulle vise sig at blive en herlig dag.

Vi mødtes kl. 10.00, i Fælleshuset der hører til den bebyggelse hvor formanden bor, til et dejligt morgenbord så alle 22 deltager havde noget at stå imod med, når dagens strabadser skulle begyndes.

Efter en times tid over kaffe, morgenbrød mm, gjorde de ni cyklister sig klar til at begive sig ud i det smukke Hornsherred der også kaldes "landet mellem fjordene". Turen var planlagt af Ove Jensen og bragte os igennem et par timer, rundt på en smuk og meget varieret tur.

De der ikke cyklede begav sig, med formanden som "guide", ud på en gåtur der bragte dem igennem Nordskoven og op til Jægerspris Slot.

Da alle igen var samlet blev der dækket bord og tændt op under grillen. Erik Busborg havde sørget for at der flere forskellige udskærringer samt selvfølgelig også lidt pølser til at slutte "ædegildet" af med.

Kaffen blev indtaget på terrassen og efter nogle hyggelige timer med genfortælling af mange gamle historier sluttede dagen kl. ca 18.

Tak til Erik og BIrte for at ville lægge hus til og tak til alle andre der også hjalp til. Vi glæder os allerede til næste år, hvor en ny "frivillig" forhåbentlig vil lægge hus til vores udskejelser.

Viben

Afslutning på en dejligdag nærmer sig
Der var kaffe på kanden og Dannebrog var hejst da vi mødtes hos Birte og Erik
Der blev fyldt godt på inden dagens strabadser
Jørn ser ud som om han næsten ikke kan vente med at komme afsted
Der var stadig nogle der ikke var helt klar. Måske skulle han se at få sko på
Så er der endelig klar til afgang
De første var næsten væk før de sidste fik startet
Formanden havde de store armbevægelser fremme imens han guidede
Så smukt er der i Nordskoven
Julle får lige en hånd over en forhindring
På vej imod en blomstrende park
Dele af "gåholdet" med slottet i baggrunden
Mon der bliver fortalt et lille evntyr her?
Så blev slottet nået
Klar til at se slottet indefra
Opstilling på "sukkenes bro"
Så var der atter samling og en forfriskning indtages
Formanden er ved at klargøre grillen
Der var selvbetjening ved grillen
Kaffen blev indtaget på terrassen
Der var trængsel omkring de runde borde
Snakken gik lystigt
Afslutning på en dejligdag nærmer sig
Der var kaffe på kanden og Dannebrog var hejst da vi mødtes hos Birte og Erik