STOKKELØBET

2022

Julle og Erik, der var dagens dommere, tog Per Vibe og Erik Seidelin ud af løbet på grund af langsommelighed.
Per Jess blev årets Stokkefar
Jah, selv Stokkeløbet kan give anledning til "søforklaringer"
Så friske var de før start
Uforståeligt hvordan fotografen har taget dette billede. Farten var jo ufattelig høj
Herman var dagens hurtigste mand. Slog lige Nicolai med et "mulehår" i spurten. .... (Shhh... vi fortæller ikke at han havde motor på)
John Hansen gør sig klar til dagens strabadser
ABC's "Tøjmand" Nicolai viste det nye ABC-design frem før løbet, og benyttede så "chancen" for at deltage. Tak for det.
Dagens hårde dommer, Erik Steen; havde blokken fremme. Havde "Seide" mon begået en fodfejl her?
Julle og Erik, der var dagens dommere, tog Per Vibe og Erik Seidelin ud af løbet på grund af langsommelighed.
Per Jess blev årets Stokkefar

Per Jess blev årets “Stokkefar”

Arrangementet blev afholdt den 20. november, og efter en lang årrække hvor ABC's Venner havde stået som arrangør, var det nu igen overdraget til vores moderklub ABC København.

Det var i år 101 år siden den første vinder blev fundet og som sædvanligt havde vi med spænding set frem til hvem der i år skulle kåres til årets hæderen "Stokkefar".

15???? forventningsfulde deltagere var mødt op til arrangementet for der blev budt på morgenkaffe, crossanter og en lille skarp, til at varme op på.

Herefter begav den lille flok sig ud til en meget fin rute ved Mileparken, der er et industriområde i Herlev. Et par af deltagerne blev forsinket af punkteringer, her iblandt den senere "Stokkefar", der således kom halsende til start i sidste øjeblik. "Stokkefar" fra 2018 Robert Pulvertaft havde også, ved starten fra klubhuset, problemer med sin cykel, så han foretrak at blive hjemme i varmen.

Erik Steen, Fritz Mogensen og Mogens Juhl blev udvalgt til at være startere, måldommere og hjemtagere og hermed skulle løbet kunne afvikles helt efter "reglerne". Men, men, men jeg tror at de glemte at lave "cykelkontrol" for at forhindre "snyd" (noget som Stokkeløbet igennem tiderne har været præget meget af) samt at indprente overfor deltagerne, at Stokkeløbet er et "hyggeløb" hvor man følges ad, i hvertfald det første stykke tid, for der til allersidst skal køres om "den hurtigste tid".

De to arrangører af dagens arrangement, Mikael Jalvig og Robert Pulvertaft, guidede os først ud på en prøverunde så vi kunne lære ruten at kende, og allerede her havde Erik Schrøder, der er kendt for konstant høj fart, svært ved at tøjle sin iver og endte med at køre forkert. Jah, sådan kan det gå når man har travlt.

Nåh, men løbet blev sat igang og igen kunnehr. Schrøder ikke få det til at gå hurtigt nok. Alle andre ikke så meget som overvejede at "gå efter" og resonerede vel, at ham henter vi nok igen. Det skulle vise sig at blive sværere end forventet og han endte på en flot tredie plads.

Hentet blev Schrøder dog, men det skete først da Mikkel for alvor begyndte at give den gas og da Vennernes næstformand, Herman Jeppesen slog "turboen" til. Det førte til en drabelig finale hvor det længe så ud til at Mikkel ville vinde, men på stregen blev han slået med et "mulehår" af "motormanden" Herman.

Tilbage i lokalet efter den hårde dyst, var ABC København vært ved en frokost bestående af lækkert smørrebrød. Dagens hurtigste blev hædret med blomster og vin, hvorefter dagens højdepunkt, årets "Stokkefar" skulle afsløres.

Per Jess blev årets "Stokkefar"

Per dukkede første gang op på Tirsdagsholdet omkring 2013, efter han var blevet pensioneret og han har været en fast bestanddel lige siden. Hurtigt viste det sig at han ikke kunne "nøjes" med tirsdags-hyggen, men at han også ville køre rigtigt cykelløb og endda også køre cross. Det er siden blevet til mange sejre i H-60 og H-70-klasserne.

Hans altid venlige og hyggelige udstråling gør ham til en værdig modtager af titlen, årets "Stokkefar".
Hjertelig tillykke med titlen Per.

Tak til ABC Københavns bestyrelse for at føre denne tradition videre. Jeg håber inderligt, at denne over 100-årige begivenhed, ikke vil gå i glemmebogen samt at klientellet der deltager vil blive forynget så traditionen ikke dør med os "gamle".

Tak til dagens arrangører for brugen af deres tid og engagement.

Viben