Tirsdag 1 maj 2018. 20 mand var mødt op kl. 10:00 nogle med bare ben.
Sommeren havde været her for et par uger siden, nu havde vi også haft efterårsstorme, og nu var temperaturen faldet, så nu venter vi spændt på, hvornår sneen kommer.
Holdet blev som vanligt delt op i forskellige grupper alt efter temperament, nogle vil gerne have blodsmag i munden andre vil være sociale. Ved vindtunnelen kom de ambitiøse uden om de sociale, det var Carsten, Ove, Robert og Flemming. Kaj, Smerte og Schrøder kom lidt efter.
På den sidste nedkørsel fra bjergene, før i tiden var der ikke bjerge i Danmark, kun lidt ujævn asfalt, nu har man indført bjerge, før Mørkhøjvej køres der af en eller anden grund altid lidt kækt.
Da undertegnede kører med de sociale bemærkede jeg, ved starten på nedkørslen, kunne man se, at der var sket noget, idet de ambitiøse var stoppet op. Først troede vi, det var en punktering, men så kunne vi se, at Carsten lå på tværs af cykelstien, med den form han udviser, kunne det næppe skyldes, at han var træt, han måtte være væltet. Da vi kom derhen, så vi at Carsten lå med stærke smerter med blod i hele ansigtet, begge hænder fuldstændig røde af blod, han havde ikke haft handsker på. Han trak vejret og var ved bevidsthed.
Ambulance blev rekvireret, og Carsten blev kørt på skadestuen.

Som det fremgår andet steds, er Carsten hjemme igen med forskellige skader, som lige skal hele op, før han igen er fit for fight, men vi håber da at se Carsten til kaffe og blød brød.
Tilbage i lokalerne havde Rune truffet aftale med TV Bella. De ville gerne lave et indslag med nogle gamle sportsidioter.
Så måtte vi op på vores sportsredskaber igen og køre lidt rundt, så de kunne optage disse vanvidspersoner. Der var ikke helikopter eller motorcykelkameraer. Det var begyndt at regne. De ville også interviewe flere personer, så vi stod sammenkrøbet under et udhæng i regn og kulde.

Kaffe og blødt brød blev indtaget under sædvanlig skolegårdsstemning.