Mere om Seide og Wai’s rejse Kowloon (ikke Hong Kong)

Det er mærkeligt det har slet ikke regnet siden vi forlod DK, vi går og tørre helt ind. Ca 20 grader.

Det har indtil nu haft karakter en madrejse.

I nyhederne taler de om en coronarvirus som kommer med folk fra Kina, der har været 149 tilfælde indtil igår, og der har været 17 nye tilfælde i Kina. Min støttepersons søster har forsynet os med masker. De siger at virusen ikke smitter fra menneske til menneske, men man kan aldrig vide, for sådan nogle virus kan være snedige. Indtil nu arbejder man ihærdigt på at afdække virusen for at finde ud af hvad det er for en art.

Vi har ikke været oppe at slås med politiet endnu. Der er demonstration hver weekend, der var også en i søndags i ca halvanden time. Det foregår ovre i Hong Kong, vi befinder os i Kowloon.

Der var om aftenen blusset nogle uroligheder op i Mong Kok, det er i det nordlige Kowloon. Demonstranterne opfordre til fredelig optræden, men det lykkes ikke altid, idet der er provokatører, som prøver at sætte rav i gaden. Vi så i fjernsynet, at de andre demonstranter straks tager hånd om vedkommende, og så løb der noget rødt ud af hovedet på ham, og så kom politiet og hjalp ham.

Det lokale politi er inficeret med politi fra Kina, de har en lidt anden attitude end de lokale. Nogle rare mennesker viste os en optagelse af en person der faldt ud af vinduet i politiets bygning. Det var selvmord sagde politiet, dem er der sket nogle stykker af. Det er ligesom i Kina.

Folk i HK kalder sig ikke længere kinesere, men Hong Konger, de er også begyndt at hævde cantonesisk. Cantonesisk er det lokale sprog, som tales af 82% af befolkningen. Det tales også i Guangdong provinsen, i den del, der grænser op til HK. Man har jo indført mandarin som fælles sprog i Kina, det er en dialekt, der kommer fra Beijing området. Den opmærksomme læser vil straks bemærke, at jeg slog over i mandarin, da jeg skrev Beijing. På cantonesisk er det Peking.

HK blev afstået af Kina i 1841 til England efter den første opiumskrig. Hvis alzheimer ikke forstyrre, mener jeg det var den 27 juni det år. England fik Hong Kong som er en ø. Efter den anden opiumskrig fik de det yderste af Kowlon, først som leje, men så fortrød englænderne efter et halvt år, så måtte Kina afstå det.

Opiunkrigene blev ført fordi England havde et så stort underskud på statsfinanserne, at de var ved at gå bankerot, de har jo altid brugt mange penge på militær, hvilket tidligere har været tæt på bankerot, så de ville have at Kina skulle købe vare i England for at kompensere for det England købte i Kina, men det havde Kina ikke behov for. Så fandt England på at sælge opium til Kina. Det dyrkede de i Indien, imidlertid var det forbudt at sælge i Kina, men det ville englænderne da sk… på. Så konfiskerede kineserne opiumet, så indledte England første opiums krig i 1839. Da kineserne stadig ikke tillod opium indledte England den anden opiumskrig i 1856. Frankrig deltog også, man ville have brændt den forbudte by af, men ændrede mening og brændte istedet somerpaladset af, da man var bange for at Kina ikke ville underskrive fredstraktaten, der pålagde Kina at betale en stor sum i sølv, så fik England lige klaret det underskud, der ud over måtte  Kina også betale for Englands udgifter til krigen, og afstå Kowlon. Til gengæld ville England trække sine krigsskibe tilbage fra Nanking.

I 1898 indgik Kina og England en aftale om at leje resten af halvøen, omfattende New Kowlon og New Territories i 99 år. Ved en aftale i 1984 aftaltes det at hele området skulle tilbage til Kina ved lejaftalens udløb i 1997. Der løber nu en overgangsordning i 50 år, hvor HK har selvstyre, men Kina er i 2014 begyndt at bryde aftalen, hvilket er årsagen til de ugentlige demonstrationer.

HK politiet er blevet infiltreret med politi fra Kina, og der har man et lidt andet syn på at håndtere demonstranter.

Man opretter et folkekøkken hver weekend, hvor man serverer knippelsuppe, bankekød tilsat gas-de-tåre som skyldes ned med vand-de-kanon. Demonstranterne ser ud til at være utilfreds med den samme menu hver gang.

I mandags var vi ude at spise fint på Peking Garden, læg mærke til det cantonesiske. Først fik vi fuglespyt, det kaldes fuglereder, tænk hvis fuglene også spiste vores hjem, det ville have været en våd affære, vi havde fået. Hvad fuglene har gjort ved at blive hjemløse stod ikke på menukortet.

Jeg kan ike anbefale retten, hvis man selv skulle få lyst til at investere i sådan en. Den smager ikke af noget som helst.

Derefter fik vi Pekingand, der var det cantonesiske igen. Anden kom ind pænt skåret i skiver og anrettet på et fad, det havde jeg prøvet før, men denne gang skulle man pakke andeskiverne ind i den slags svøb man også bruger til dumplings. Dette svøb var lagt i lag med pergament i mellem.

Min støttepersons veninde var så godhedsfuld at dele ud af disse svøb.

Jeg iagttog min sidemand, hvordan han gjorde, det så ud som om han havde fået 2 stykker, for da han havde kommet and med tilbehør på, rullede han det sammen, derved skildte han de 2 stykker svøb ad.

Jeg lagde and og tilbehør på svøbet og rullede det sammen og begyndte at spise rulen. Det var segjt, jeg syntes det var underligt.

Så vågnede min støtteperson op, og siger at jeg ikke skal spise papiret, så viste det sig at det pergamentpapir, der var lagt imellem svøbene, havde nøgagtig samme størrelse og farve som svøbene og var klistret sammen.

Det var der ingen der havde fortalt mig, min sidemand havde skilt pergament og svøb, det lignede 2 svøb.

Der blev grinet lidt, men høfligt, og min støtteperson sagde, at hun ikke vil sige det til nogen, men man kan ikke være sikker på den slags, og jeg synes ikke, man skal have den slags hemmeligheder for sine venner, sæt nu de havner i samme situation.

Den næste ret var søpølse. Det er sådan en, der lever på sandbunden i de varme have. Jeg har set masser af dem, når jeg har dykket. De er Ca 30 cm lange og Ca 5 cm i diameter. De ligger nede på havbunden og indtager sand, de lever så af den næring, der befinder sig i sandet, så som fiske og delfin lort, derefter skider søpølse renset sand ud. Man kan sige at søpølse er en slags skraldemand.

Jeg kan heller ikke anbefale at investere i søpølse, den smager absolut af ingenting.

Både fuglerede og søpølse anses for delikatesser og er derfor dyre, ligesom hajfinnesupe, der heller ikke smager af noget.

 

Siden i sommer har jeg døjet med inflammation i hælen, indsprøjtninger og piller har ikke hjulpet. Min støttepersons veninde mente jeg skule have massage. Min støtteperson tog straks ideen op, og hun førte mig dagen efter hen til Dragoncenter, så jeg tænkte, at det var drager, der gav massage, men skuffet blev jeg, der var ingen drager. Centret ligger i Mong Kok området, det er kun lokale, der færdes her, der er næsten ingen turister.

Jeg blev slæbt op på 7 sal, hvor massageklinikken befinder sig, min støttepersons fik aftalt, hvad er skulle ske med mig, mit liv var fuldstændigt i hendes hænder, bagefter var det i massøren hænder, det var en Ca 60 årig. Jeg skulle ligge på maven, han tog så fat i min fod, jeg kunne ikke se hvad han lavede, men det føltes som om han satte min fod i en skruestik, og så ondulerede han mit underben og fod med massage, som jeg nu har fundet ud af udtales mishandling. Jeg var spændt på at se om min fod stadig kunne bruges bagefter, men mærkeligt nok føltes den meget let bagefter, om det var massagen, læs mishandling, eller at min fod var sluppet ud af skruestikken ved jeg ikke, men efter et par timer var min fod tilbage ved start og yderligere påvirket af skruestikken.

Bagefter sagde min støtteperson, at han havde undret sig over at jeg ikke givet lyd fra mig, det nævnte hun ikke noget om under pinslerne.

Idag er temperaturen nået derop, hvor man begynder at svede.

Mange venlige hilsner
Seide (på kinesisk: si)