Indlæser Begivenheder

Fredag den 20. maj kl. 10.00
Vestermoseparken 2, 3630 Jægerspris

Selv om der stadig er lidt frost i jorden, og Kong Vinter måske ikke har spillet sit sidste kort, så er det dejligt at tænke på, at foråret trods alt nærmer sig.
Med foråret bliver raceren også klargjort og alle cykeltosser går rundt og skraber i jorden, som en anden travhest, for at komme ud på landevejen.
Alle Tirsdagsholdets cyklister og alle medlemmer af ABC’s Venner kan allerede nu se frem til årets Sommerudflugt.

Vennernes formand har været så venlig at arrangere årets tur. Cykelturen, med vejvisning af Ove Jensen,  kommer derfor til at foregå i Hornsherre der også kaldes “landet mellem fjordene”. Varighed ca. 2 timer.
For de der ikke cykler, vil der blive en gå-tur hvor formanden vil tage deltagerne igennem Nordskoven og rundt om Jægerspris Slot.

Vi mødes kl. 10.00 til et dejligt morgenbord så vi har lidt at stå i mod med når cykelturen skal påbegyndes.

Kl. 11.00 drager cyklisterne ud i sommerlandet, hvor Ove Jensen har planlagt en tur i det smukke Hornsherred, af ca. 2 timers varighed.
Kl. 11.00 starter også en gå-tur med formanden som guide. Turen går igennem Nordskoven til Jægerspris Slot og retur. Ca. 3 km.

Kl. ca. 13.45-14 vil der være tændt op under grillen så vi kan få en velfortjent frokost.

Prisen for arrangementet er kr. 200,00 der bedes indbetalt, senest 1. maj, på vennernes konto 5331 339596.
Tilmelding (max. 35 deltagere) skal, senest den 1. maj, ske til: Erik Steen Jørgensen.

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af ABC’s Venner!

Velkommen til en hyggelig dag iblandt glade mennesker.