1964 blev endnu et stort år for ABC’s to store profiler Ole Ritter og Kjell Rodian. Ritter vandt sin anden DM-titel og tog endnu en sejr i Stjerneløbet. Et styrt på de sidste afgørende kilometer af VM-løbet i Frankrig fratog ham chancen for den helt store triumf, da han jagtede den førende Eddy Merckx, som holdt hjem.

Kjell Rodian blev dobbelt nordisk mester (individuelt og på hold) og ved OL i Tokio blev han nr. 2 i en gigantisk massespurt og vandt sølv efter italieneren Mario Zanin. 78 mand kom samlet til mål og i det slagne felt fandt man bl.a. som nr. 3 Walter Godefroot, 7 Gösta Pettersson, 12 Eddy Merckx, 33 Felice Gimondi og 74 Ole Ritter – en sjælden perlerække!

ABC fik sådan lidt ad sidedøren en ny A-rytter det år. Det var Niels Baunsøe, der tidligere havde kørt for KCK og som i 1960 efter OL i Rom var blevet professionel for at køre på vinterbanen. Da de danske vinterbaner lukkede efter vinteren 1960-61, stod han uden beskæftigelsesmuligheder. Efter udstået karantæne gjorde han come back som amatør og søgte license i ABC for at blive klubkammerat med sin nære ven Ole Ritter. Han nåede at vinde Groβer Preis von Europa i Dachau og flere danske A-løb inden han i 1965 definitivt satte cyklen i stald, blot 26 år gammel. Han holdt forbindelsen til ABC og var en kort overgang 1970-71 formand for klubben og var i flere år sponsor for klubben.

Kjell Rodian t.v. vinder olympisk sølv i Tokio efter Mario Zanin helt t.h. men foran Walter Godefroot midt i billedet.

 

For sine bedrifter blev Rodian hædret ved årets rytterfest med ”Cornelius Andersens Mindepokal”, der var indstiftet til den ABC’er, der i 1963 og 1964 havde opnået det største internationale resultat.

Stor hyldest var der også til den netop afgåede formand Carlo Mogensen, der var blevet afløst på posten af ”veteranen” Wilfred Andersen.

Ole Ritter fortsatte sin sejrsgang i 1965, hvor han for tredje år i træk vandt Stjerneløbet og gjorde sig internationalt bemærket med en samlet sejr i det svenske 6-dagars foran Gösta Pettersson og en 8. plads i Fredsløbet. Samme år satte han dansk 100 km rekord på landevej med tiden 2 timer 24 min. 27 sek. og dermed slog han den rekord jyden Ole Højlunds kun få timer forinden havde sat… Også på bane satte Ritter 100 km rekord. På den olympiske cykelbane i Rom kørte han de 100 km i 2 timer 19 min. 1 sek. Ved årsskiftet hædredes han både med BTs guldmedalje og som Ekstrabladets 12’er.

I 1966, hans sidste år som amatør, vandt han sin 4. sejr i Stjerneløbet i træk og han blev for tredje gang dansk mester efter et forrygende løb på Bornholm, hvor han i den grad stillede sine konkurrenter til vægs og vandt med adskillige minutter foran Jørgen Emil Hansen og Bent Peters på de næste pladser.

I det nordiske mesterskab fik han endelig den sejr i linjeløbet, som han så længe havde ønsket sig, foran ærkerivalerne Thomas og Gösta Pettersson.

Hans sidste bedrift som amatør var to verdensrekorder på 10 og 20 km i Hallen-Stadion i Zürich.

Ole Ritter blev en suveræn dansk mester på Bornholm i 1966. Han havde rigelig tid til at se kampen om anden pladsen. Billedet til højre viser at Ritters sans for PR sjældent fornægtede sig. Selvfølgelig var det også ham, der i 1971 fandt på at han og Leif Mortensen nytårsdag skulle køre om kap i Rundetårn. Ritter vandt, og det gamle tårn fik sin største besøgsdag i sin historie…

 

I pinsen 1966 vandt stortalentet Jørgen Blume ”Treffpunkt der Jugend Europas”, et stort internationalt gadekriterium for juniores i Braunschweig. Året efter vandt Kjell Rodian sammesteds det internationale påskekriterium. I en årrække var ABC fast gæst ved Braunschweig-løbene, takket være en kontakt, opbygget af gennem mange år af Wilfred Andersen, der også selv var rejseleder.

I 1967 blev det atter ”hverdag” i ABC. Ole Ritter var blevet professionel i Italien (hvor han i sin debutsæson skabte sensation ved at vinde tempoetapen i Giro’en foran navne som Rudi Altig og Jacques Anquetil). Kjell Rodian forsvandt til dels ud af billedet. Flemming Wisborg, verdensmester i 100 km holdløb i 1966, flyttede fra Fyn til København og blev ABC’er, uden dog at komme til at spille en større rolle i sin tid i den rød-hvid-blå trøje.

i Hans Ewald Madsen fik ABC en ny rekord-rytter, der gik i Svend Christensens fodspor. I årene 1968 og 1969 satte han nye danske rekorder henholdsvis 6 timer (223,772 km) og 12 timer (411,317 km).

Hans Ewald Madsen blev ABC’s nye rekordrytter. Her ses han ved et rekordforsøg. Fra venstre er det DCU-kontrollant Thorkild Madsen, ABC’s træner Hans Schamaitet og helt t.h. 1940’ernes rekordrytter Svend Christensen. Bag Th. Madsen skimtes Erik Seidelin, søn af Svend Christensen. Billedet til højre: Raske ABC-drenge i Ordrupbanens dommertårn. Fra venstre ses Mogens Johannesen, Niels Herdorf, Kim Refshammer og Stig Castøe. I baggrunden t.v. ses Ib Bendix Hansen, en af cykelsportens trofaste hjælpere og i mange år et entusiastisk medlem af ABC.
1969 var også året, hvor tøjreklamerne kom ind i amatørsporten. ABC var med på vognen fra starten med Kirk Electric som sponsor.

 

Selv om Ritter var blevet professionel i Italien, var han stadig et aktiv for dansk cykelsport og så absolut også for ABC. Sammen med KCR arrangerede ABC i sommeren 1967 et professionelt gadeløb på Naverland-ruten i Glostrup. Prof. løb på dansk grund var en sjældenhed den gang og op mod 10.000 tilskuere lagde i entré det for tiden astronomiske beløb af 42.000 kr. Den belgiske kriteriumsspecialist Franz Aerenhouts vandt løbet, Ritter blev nr. 4.

Også Ordrupbanen fik succes da man samme år præsenterer Ritter mod selveste Anquetil i en 5 km match, som Ritter vandt.

ABC vandt i 1968 for anden gang Cornelius Andersens Mindeløb. Holdet bestod af Erik Busborg, Arno Hurup Christiansen, Per Vibe og Mogens Kjær (Jørgensen). Mogens var søn af ABC’s kasserer Henning Kjær Jørgensen. Mogens Kjær blev samme år også nr. 3 i junior DM.

Drengeklasserne indførtes i dansk cykelsport i 1968 og ABC var blandt de fremsynede klubber, der fra starten forstod at tage godt imod de nye årgange. Blandt de første årgange fandt man navnet Kim Refshammer, den senere landstræner på bane.

Ole Ritters bedrifter gav stadig genlyd i cykelverdenen og kastede hver gang også lidt stjernedrys over ABC. Således også da han i 1968 satte en række bemærkelsesværdige verdensrekorder i Mexicos tynde luft, bl.a. en ny rekord på den legendariske time med 48,653 km. Ved VM i 5 km forfølgelsesløb samme år vandt han sølv efter englænderen Hugh Porter.

I 1969 fejrede ABC sit 75 års jubilæum på dagen 14. april med en storslået fest på Kystens Perle, hvor Københavns overborgmester Urban Hansen var blandt gæsterne.

På den sportslige front markeredes jubilæet med et flot 3-dages arrangement, som Mogens Frey vandt sammenlagt efter sejre på Roskilde Ring og på Høve Stræde (hvor ABC i en periode kørte flere fremragende arrangementer), mens jyden Jørn Lund vandt Simperløbet.

Også i jubilæumsåret arrangerede ABC DM for juniores, hvor klubbens bedste junior, Mogens Kjær, igen vandt bronze.

I 1971 kørtes Cornelius Andersens Mindeløb for sidste gang med Roskilde CR som vinder. Efterfølgende indførtes et holdmesterskab for juniores som ungdomsmesterskab, senere som officielt danmarksmesterskab.

Wilfred Andersen nåede at sidde i ABC’s bestyrelse i en menneskealder, i flere perioder som formand. På DCU’s kongres i 1973 udnævntes han til æresmedlem af unionen for sine fortjenester for cykelsporten. Til venstre: Fire ABC-formænd på ét billede, fra venstre Henrik Elmgreen (1971-1973), Carlo Mogensen (1960-1964 og 1973-1975), Julius P. Jensen (1959-1960) og Wilfred Andersen (1964-1970 og 1975).

 

På generalforsamlingen i efteråret 1970 trak Wilfred Andersen sig som formand men fortsatte i endnu en række år i bestyrelsen. Niels Baunsøe blev ny formand, men allerede efter et år stoppede han p.g.a. sit store engagement i erhvervslivet, men var stadig en god støtte for klubben. I Baunsøes sted valgtes i 1971 den 28-årige Henrik Elmgreen, der sad i to år inden han blev en anerkendt leder på Ordrupbanen og siden også leder og direktør for 6-dagesløbene, først i Forum og siden også i Ballerup.